

Nerida, et sejlende fælleskab!
Vi udgør et intimt fællesskab af 8-9 mennesker ombord, hvor fællesskabets ånd, livsbekræftende oplevelser og ønsket om at udforske det ukendte er i centrum.
Vi tror på at skabe minder for livet, både over og under overfladen i tropiske farvande, og vi åbner dørene til kulturelle opdagelser rundt omkring i verden.
Hvis du søger et eventyr, der er fyldt med fantastiske oplevelser, hvor du kan udforske nye horisonter og være en del af vores unikke fællesskab, så er Nerida det perfekte valg for dig.
Så dyk ned i eventyret med os, ombord på Nerida⛵️
Vi er William og Frida, og vi vil gerne byde dig velkommen til vores hverdag og livstil ombord på vores katamaran, Nerida☀️
— Om os —
Vi er William, Frida & Luna
Vi deler vores brændende passion for havet og alt hvad det indebærer. Vi elsker at sejle, dykke, fridykke, harpunere, fiske, udflugter i lokalområdet, hikes og alle de fantastiske aktiviteter livet som langturssejler byder på.
I løbet af de sidste par år har vi sejlet sammen i Caribien, krydset stillehavet og sejlet i Stillehavet hvor vi nu ligger i Fransk Polynesien.
Nyhed! Vi har fået et nyt fast besætningsmedlem ombord, Luna. Hun skal være med til at sejle Nerida videre ud i verden på mange flere uforglemmelige eventyr.
— William —
Hellerup sejlklub var Williams baghave i hele sin opvækst, og han har sejlet lige siden han kunne gå. Williams ungdom har derfor budt på et bredt spektre af sejlaktiviteter såsom stævner, togter og sommertogter med Hellerup Sejlklub samt sit arbejde som instruktør i Duelighed i samme klub.
Da William havde fået løbet benene af på ski, fik han da muligheden for, at være skipper på en båd der sejlede i Caribien. Det har altid været Williams store drøm, at gå i sin onkels fodspor og sejle rundt i alle verdenshavene. Så da chancen bød sig, var det en mulighed der blev fulgt til døren. Det blev over et års sejltid som skipper for William, med et Stillehavskryds i bogen, før vores eventyr på vores egen båd for alvor startede.
Udover sejlglæden har William en enorm passion for dykning og i særdeleshed harpunering og fiskeri. Dette kan tydeligt ses på stort set alle billeder der bliver taget af William, for det er som regel med en fisk i hånden, klar til at blive fileteret.
Yachtskipper af 3 grad - snart 1. grad
Harpunerings ekspert ;)
Skipper og vicevært på Nerida
— Frida —
Havet og stranden var Fridas baghave i hele sin opvækst og har siden hun var helt lille ligget med røven i vejret på badebroen og fanget krapper, fisk og vandmænd. Glæden ved vandet tog ingen ende og Frida forsatte som konkurrence svømmer i 8 år. Det udviklede sig senere til dykning og fridykning, som nu er Fridas helt store passioner.
I 2019 rejste Frida til New Zealand og Australien i håbet om at få en helt masse oplevelser i rygsækken, og man kan vidst roligt sige, at det lykkedes. En rejse til down under endte med sejlads I Australien, det indiske Ocean, Indonesien, med et pitstop på Bali for at tage sin Divemaster og dykkerinstruktør uddannelse, hvorefter rejsen fortsatte med sejlads i Middelhavet, Caribien og Stillehavet. Rejsen rundt i verden har ingen ende taget, og Frida kan nu glæde sig ved, at skulle sejle jorden rundt med William og 6 andre søde mennesker, på færden efter nye spændende eventyr.
OWSI Padi instruktør
Førstehjælpsinstruktør
Ordensminister ombord
- Luna-
Luna er vores nye faste besætningmedlem. Luna har tidligere sejlet med os i Panama, hvor hun fandt en stor fascination for livstilen som langturssejler - Særligt ligger fascinationen i dykning, fridykning og harpunering - som er Luna's absolut yndlings aktiviteter ombord.
I marts 2026 påmønstrede Luna endnu en gang Nerida - nu med en lidt andet agenda end at være gast. Luna er nemlig i oplæring til at skulle overtage Nerida i Marts 2026 sammen med en medskipper - hvor de sammen skal sejle Nerida videre rundt om jorden.
Luna er opvokset på Amager med sin søde familie. Vand og svømning har altid fyldt meget i Lunas liv da hun som Frida er tidligere elite svømmer og senere har trænet gennem mange år.
Luna er en fantastisk tilstedeværelse ombord på Nerida - hun tager glædeligt i mod alle opgaver og udfordringer og er altid klar på at igangsætte diverse aktiviteter i form af scurfing, harpunering, snorkeling, løbeture og meget andet godt. Hos Luna kan man altid forvente store smil, gode grin og ærlige samtaler.
Vi er kæmpe fan's af Luna <3
Drømmer du om eventyr både under og over overfladen?
Hop ind og besøg vores facebook og instagram for at følge med i vores eventyr. Vi ser frem til at høre fra dig.





